Hverdag... så småt

Nå, men vi måtte jo til det: mandag morgen!
Alle overlevede, uden problemer.
Ungerne var helt vilde i varmen.
Casper havde været omme og hilse på i fredags i gruppen, hvor alle vennerne faldt ham om halsen af glæde over at se ham.
Mandag havde han en powerpoint med billeder med, som han viste i gruppen og svarede på spørgsmål... og nu samler han så kræfter til at lave det samme nummer til morgensang. Men det kræver lidt mere mod, når det er hele skolen han skal stå overfor!
No wonder. Jeg ville nødigt!
Men han snakker og fortæller bare så meget om tures til alt og alle, så det er en fornøjelse og de ting han fortæller viser, at han har fanget en hel del mere end bare at se på. Han gør sig mange overvejelser og fortæller om baggrunden for dette og hint, så han er rigtig sej!
Mads synes det var fjong at være afsted og han fortæller også til børnene i børnehaven. Hans historier er så sensationsprægede, at de ander forældre kan spørge ind til dem, når vi mødes, fordi deres børn har været hjemme og fortælle dem ved middagsbordet. Især dem med mande med 6 fingre har gjort indtryk, men også de syge og fattige (!) sætter tanker i gang hos før-skolerne, hører vi.
Det er specielt fedt, fordi Mads jo ellers er en, der gemmer godt på sine refleksioner over de ting vi oplever i det hele taget.
Mange af de ting han også nu spørger ind til er faktisk ting han har set, snarre end ting han har fået forklaret. Bl.a. spurgte han i dag ind til en dreng vi så, som tiggede i Kampala og som var spedalsk og derfor vansirret på hænderne. Det talte vi ikke om dernede eller forklarede, men synet har åbenbart sat sig fast, for i dag spurgte han rigtig mege til den dreng.
Sådan kommer der forhåbenligt en masse mere hen ad vejen. Og det beviser også, at der faktisk sker andet end skæg og ballade inde under håret, selvom vi af og til har haft vores tvivl! ;o)
Rasmus er bare vokset så meget af turen. De siger henne i vuggestuen, at det er en helt anden dreng jeg har med hjem?!
Han er stadig ked af, når jeg går, men det varer kun kort og derefter er han superglad, helt om til ørerne og meget "med" i legen på stuen, hvor han før sad meget for sig selv og tullede.
Han snakker også en masse og fortæleer dem - også om Uganda, så det er fantastisk.
Det er jo bare dejligt, at de gør de observationer og fortæller om dem, for det viser jo netop hvad Rasmus har fået ud af turen og af at være sammen med os andre i døgndrift: en hel masse selvtillid og gå-på-mod. Hurra!
Wigger er tilbage på pinden, selvom den er flyttet imens han har været væk, så han fysisk står et andet sted på fabrikken.
Han møder 6.30 og er hjemme igen halvfire-fire.
Jeg selv starter jo først på Z2 på tirsdag. JEg var ude i dag og skrive min plan ned og de sagde alle, at de glædede sig til jeg kommer, så det er jo dejigt... jeg glæder mig faktisk også!
Jeg får ikke mindre end 3 studerende fra 1. februar, så der bliver nok at se til.
I et forsøg på at få penge for det jeg faktisk laver har jeg foreslået, at jeg går op i tid til 37 timer igen, men samtidig får en ugentlig administrativ dag... det er de gået med til uden problemer. Min norm stiger allerede fra 1.2., så det er tjept!

Det er rigtig fint at have eftermiddagene sammen, bl.a. fordi vi nu sætter hårdt ind med skolearbejdet for Caspers vedkommende (ikke uden protester, han er vel en dreng). Han skal lave omkr. en time om dagen. Det er hvad det tager at læse 15 min, skrive logbog og lave matematik, som er det, der falder ham lettest af det hele.
Matematikken er der ikk emeget udfordring i. Det er teaseren, men han sidder med bøger der er for lette for ham, så det skal vi have talt med hans lærer om.
Der er snart skole-hjem samtale, hvor vi vist bl.a. skal høre om hun anbefaler, at Casper rykker en gruppe op. Han har gået i Jupiter i 2 år til sommer og så er det måske tid til gruppeskift. Det indbefatter også lærer og kammeratskift... men de er vist nogle stykker, der rykker samtidig.
Der skal jo laves plads nedad til, så Mads kan komme ind i indskolingen, Venus.
VILDT, mand, at vores lille Mads er blevet så stor, at han skal i skole!
Det kan jeg da bare slet ikke forholde mig til. Det betyder jo også, at Rasmus snart skal i børnehave (til sommer også)... HJÆLP! Jeg er ved at blive gammel!

Ja, det er jo faktisk på mandag. Jeg bliver 34 og jeg tror jeg stopper dér!
Jeg har et par veninder, der stadig er (og har været igennem nogle år endda) 28... og hvis jeg bliver ældre end 34 bliver forskellen i vores aldre for stor, synes jeg. Så det er dét! Jeg bliver 34 resten af livet!
Så risikerer jeg heller ikke en 40-års krise...

Godt så.

Hjemme igen

Det var så det!
Næsten 7 uger i Uganda er slut og vores eventyrlige rejse endte i nat ved 1.30-tiden dansk tid (3.30 inde i vores kroppe), da Multipla'en trillede ind til kantstenen udenfor vores hjem i Odense.
Godt og vel fyldt var den, med tøj, gaver og andre indkøb, 3 sovende drenge og 2 meget trætte forældre.

Rejsen begyndte på MS' gæstehus i går tidligt (kl.6), i lufthavnen var der fuldt knald på, med ompakning pga for tunge tasker, wrapping og indtjekning. Vi havde gode billetter; 35 kg måtte vi have med hver i alt 175 kg... vi havde 172 kg! De var noget imponerede ved skranken! Og vi var glade for ikke at skulle betale overvægt!
9 timer fløj vi til London med rigtige gode film på skærmen, både for børn og voksne, transfer på 2 timer i Heathrow og så lige halvanden times marathontur til Cph! Det var den sidste tur, der var den værste, for da var kl 22 indeni os og det var begyndt at være koldt og øv!
Michael hentede os, bilen var så fuld at jeg måtte tage en taxa med Casper og Mads til Michael og Jannes hus, hvor vi fik serveret rugbrødsmadder med spegepølse og leverpostej. Uhm!
Vi pakkede om, for nogle af de 172 kg var nemlig Dorthes, så de blev på Sjælland, og så vendte vi forenden af bilen mod Odense.

Huset var rengjort af mor og Søren, som også havde været vært med rugbrød, spegepølse og leverpostej i køleskabet.
Far havde været med blomster, frugt og slik til drengene og Tina og Kim havde sat julebryg i køleskabet og pyntet med flag.
Det var bare så dejligt at komme hjem til!
I dag har været en dejlig dag, næsten ligesom dagen efter jul: sent op, lege i nattøj og lave hvad man vil.
Mange kom lige forbi og i morgen og i weekenden kommer flere endnu!

I er også velkomne! Men ring lige i forvejen, for vi vil så gerne være hjemme, når I kommer! ;o)