Så ankom vores container ENDELIG til Koboko og der blev vild glæde.
Godt nok kunne kranen ikke løfte den, så halvdelen af indholdet står spredt over alt i Dorthes hus og have og godt nok kunne Dorthe kun lige nå at tage imod den inden hun dampede til Sudan i forgårs og godt nok måtte de fælde et træ for at få plads til containeren på Koboko Technical school, men altså, hvor var det fedt at få beskeden om, at den var fremme.
Nu følger så snart (når Dorthe er hjemme fra Sudan igen) billeder af ankomsten, og snart også uddelingen af de forskellige ting og sager og dermed også visheden om, hvor meget der er gået i stykker undervejs på skibe og div. lastbiler på de uvejsomme afrikanske veje!
Jeg håber meget at computere og TV har kunnet holde til det! Men vi får se...
Det er en fantastisk ting, sådan at samle ind til folk og i Koboko ved vi jo, hvem de mennesker er, som får tingene og de ved, hvem vi er.
Jeg har sendt en rundmail ud med anmodning om hjælp til børnehjemsbyggeriet, som jeg håber I vil læse.
Thomas Buttenschøn jamre på iPod'en (han er for fed!) og vi rydder op i papire og bunker der har ligget siden før vi tog afsted. Det har været godt gemt væk under tøjbunker og Legoæsker. Jow, jow, vi lever... hvis vi da kan finde os selv!
I dag har drengene og jeg haft lånt naboens bil og været i Kolding hos min nye veninde Michala, som jeg har gået på sårefteruddannelse med. Hun og hendes to drenge, Kristian og Malthe, havde inviteret os med i Slotsøbadet.
Det var fanme fedt og meget anbefalelsesværdigt. 5 entréer: 105,-, så det var da til at overkomme. Der var alt fra babybadebassin over div. børnebassiner med og uden sprøjt og legetøj og til Romersk dampbad; altså: der var noget for hele familien... og man må have medbragt mad med.
Bagefter var vi hjemme hos drengene og vende op og ned på deres værelser og på vejen hjem smuttede vi lige indenom Middelfart og hilste på mor og Søren, der lige er kommet hjem fra en stor rundrejse i Thailand og Cambodja. Det blev de glade for. :o)
I morgen skal jeg (igen) på arbejde på en grå dag, hvor jeg ellers burde sidde hjemme og studere. Jeg har en 6 sem. studerende jeg skal have op til eksamen til sommer og jeg har bare ikke tid til at få læst op på alt det jeg burde, for at kunne følge hende!
Det er helt ad H... til, så det må jeg have rettet op på. Jeg ved bare ikke hvordan, hvis jeg skal være helt ærlig!
Mon ikke det går henad vejen?! Det er fanme bare hårdt, mens det står på. Det var jo for IKKE altid at sidde i min fritid, at jeg valgte at gå op i tid og forhandlede mig frem til en dag om ugen til netop at læse... nu bruger jeg så den dag på at knokle i afdelingen og skal så læse i min fritid!
Surrøv!
Nå, nok om det (selvom jeg kunne skrive meget mere om stress og deslige)
Hav en god onsdag!
13 marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar