26 maj 2006

Kr. Himmelfart


I dag har vi været på besøg i Svendborg hos far.
Han mødes med sine fæter og kusiner denne dag hvert år og det er en rigtig god dag for dem alle. De skiftes til at holde arrangementet og man er velkommen til at møde op, når man er barn af den, der holder er vært(inde). Vi ville gerne og mødte talstærkt op til kaffen. Det var dejligt at se dem igen. De fleste kunne jeg huske, fra jeg var barn, hvor jeg så dem sidst. Mærkeligt egt., som jeg husker ting fra jeg var barn. Men familie har altid betydet en masse for mig. Jeg ved ikke hvorfor det er sådan, men det er det stadigvæk. Jeg kan huske stort set alt fra de gange jeg var sammen med min fætter og kusine og også fra de gange vi har været sammen med min fars familie, både dem på den mødrene side (dem fra i dag) og dem fra den fædrene side. Jeg savnede også meget at have søskende, da jeg var barn, måske hænger det sådan sammen. Det kan jo også være derfor jeg ikke kan få nok (af) børn! c",)

Vi tager til Uganda til vinter, vi har besluttet os for at søge orlov, vi har en masse familieorlov vi kan tage af, så det skulle ikke volde os de store problemer.
Vi skal ned at besøge Dorthe (P.), som har boet der og arbejdet for MS i snart 3 år. Det bliver helt kanon at være sammen bare os fem (ja, og Dorthe jo også) og bare "være".
Jeg håber vores container (ja, jeg er begyndt at tænke "vores" i stedet for "Martins" om den... mon ikke det er ok?!) er kommet frem til den tid, for så kan jeg måske være med til at dele tingene rundt til dem, der skal/vil have dem.
Alle svarer utroligt sødt og beredvilligt på vores mail og det er helt vildt med alle de ting vi lader til at få.
Jeg skal lige tage mig sammen til at finde numre på mere betydeige steder (Virklund osv) og tage mig sammen til at ringe også. Al begyndelse er svær og jeg har aldrig prøvet at betle før, ikke på denne måde i hvert fald.
Jeg har fået utrolig stor hjælp af en pige i Årslev, der hedder Berit. Hun er ved at fylde sin 3. container, så hun er prof. på feltet. Hun har givet mange gode råd og vejledning.
Og en fra mit nye netværk har også tilbudt at lægge brevet ud på et andet netværk hun er med i, som dækker hele DK, så det bliver også spændende at se, hvad det giver...
Nå, det er sengetid, siger min mand.
Godnat.

16 maj 2006

Teknisk problem

Jeg sidder i en alt for sen nattetime og surfer på nettet.
Det er en dejlig tid, når ungerne er lagt og mørket har sænket sig. Der er ikke grænser for, hvad man kan udrette: skrive evalueringer, mails, handle på nettet, gøre toiletter rene, stjæle sand på gaden (!)...
Ja, det sidste kræver jo nok lige en forklaring:
Jeg er ved at lave en køkkenhave, bare en lille bitte een. Jeg har fået lova t tage kompost fra naboen (gad ikke bøvle med min egen, når han havde et bjerg liggende han ikk ebruger) og manglede så lidt sand.
Rasmus har fundet en bunke udemærket sand i sandkase-kvali på vej hjem fra børnehaven. Det ligger lige dér, midt på Helsingborggade, hvor der ikke er et hus i nærheden... så i går kl 23.00 startede jeg min trillebør i jordforbedringens hellige navn og tyvstjal (fra hvem, vides ikke) et lad fuldt. Der blev til både Simon og jeg, så vi kan få det bedste ud af det vi måske når at få lagt i jorden inden sæsonen er ovre! ;o)

Jeg har søgt viden om Simple Living. Det er vel egentligt ikke noget særligt nyt, men for mig bliver det stort, kan jeg mærke!
Jeg vil gerne lave om og bygge noget nyt og anderledes op. Jeg indvolverer mig i mange spændende projekter og finder inspiration og energi i det (derfor kan jeg sidde her og være lysvågen kl 01.00) og kan slet ikke holde op igen!
Men det er lidt synd for min familie, så derfor vil jeg gerne systematisere det hele lidt og organisere mig.
Jeg har anmodet om at komme med i et simple living netværk og håber sådan, at de svarer hurtigt positivt. Jeg vil gerne lægge links ud, så andre interesserede kan kigge rundt, men det er der min tekniske snilde faktisk kommer til kort, så jeg må lige have lidt bistand af en prof: Jeg ringer til Mette!! ;o)

Jeg vil gerne finde nogle at dele mine tanker med, så hvis nogen er interesserede, så meld jer endeligt på banen. Jeg er game!

Nå, nu må jeg hellere... jeg skal jo op igen kl. 5.

14 maj 2006

Familien Fab aka Cirkus Wichmann



Her er vi så, alle fem i fin form og i søndagstøjet.