Vi er hjemme igen efter DEJLIG ferie, hvor vi til fulde erfarede sommerhusejernes lyksalighed... det er da fedt at have et refugium, som det vi låner hvert år, især når vejret er godt!Vi havde pakket 'the works', rustede til 14 dage i middelmådigt vejr, som vi har haft de sidste 4 år, men HELDIGVIS fik vi ikke brugt mere end en brøkdel af tingene... der var simpelthen ikke tid, når vi også skulle være ude og hygge os på terrassen og på stranden hele tiden!!!

Og vi var LANGT ude på landet, hvilket ses på naboens fremtoning, som fascinerede det yngste skud på stammen noget videre! Han har faktisk taget en af den slags kvantespring, kun intensivt samvær i familiens skød kan fremelske: Han taler KONSTANT!
Det kan jo være svært for de, der tidligere har mødt ham og kender ham som 'den tavse type', at munden ikke står stille på ham! Men det er faktum at han er, som min onkel Jørgen: Han har ventet i 2 år med at tale, men til gengæld taler han bare rigtig godt (en mors bedømmelse) fra starten af! ;o)

Vesterhavet er dejligt.
Strand, sand og vand er lige guf for en Wichmann og ungerne elskede livet i ferielandet. Dog skal det, retfærdighedsvist siges, at de til sidst faktisk ikke GAD på stranden, så det er desideret usandt når nogen siger. at børn i dag ikke kan få nok af det gode... dét kan de!

Vi var, som altid i Holstebro og drengene var den obligatoriske tur oppe på 'den falske klippe'. Rasmus var egentlig også med, men ville ikke fotograferes!

Og turen gik også til Thyborøn en af dagene sammen med far. Der fik vi faktisk ne hel dag til at gå: lysstøbning, bolschelavning, glaspuster og sneglehus så vi og så var vi i Jyllandsakvariet, hvor vi var i nærkontakt med både krabber og hajer og Kystcentret, hvor vi stiftede et nærmere kendskab til elementernes uudgrundelige ætiologi. FEDT!
Vi spiste også friskfanget fisk i 'Den røde hal' ved havnen og havde i det hele tage en fantastisk dag, som Far var primus motor i.
Vi hygger os gevaldigt ved at tilbringe feriedage sammen med morfar og det bliver mere hverdagskost fra 1.1., hvor far går på efterløn (eller-hvad-det-nu-end-hedder?!). Drengene glæder sig til at tilbringe meget mere tid med ham. Så ved du det, far! :o)
Nu er vi så, som sagt hjemme igen og det er også dejligt med seskablighed, så vi faktisk ikke har pakket helt ud endnu! Da vi kom hjem var Kristian og Emil og Christina nemlig kommet på besøg og det var den bedste hjemkomst man kunne ønske sig!
Ungerne hyggede og vi slappede og fik indhentet lidt sommersludren med naboerne, så det var perfekt! Jeg fik ikke taget billeder, hvilket jo i bund og grund er forkasteligt. SORRY! (og: Christina, tog du nogle??)
Vi ses i eftersommerferien
Ingen kommentarer:
Send en kommentar