16 maj 2006

Teknisk problem

Jeg sidder i en alt for sen nattetime og surfer på nettet.
Det er en dejlig tid, når ungerne er lagt og mørket har sænket sig. Der er ikke grænser for, hvad man kan udrette: skrive evalueringer, mails, handle på nettet, gøre toiletter rene, stjæle sand på gaden (!)...
Ja, det sidste kræver jo nok lige en forklaring:
Jeg er ved at lave en køkkenhave, bare en lille bitte een. Jeg har fået lova t tage kompost fra naboen (gad ikke bøvle med min egen, når han havde et bjerg liggende han ikk ebruger) og manglede så lidt sand.
Rasmus har fundet en bunke udemærket sand i sandkase-kvali på vej hjem fra børnehaven. Det ligger lige dér, midt på Helsingborggade, hvor der ikke er et hus i nærheden... så i går kl 23.00 startede jeg min trillebør i jordforbedringens hellige navn og tyvstjal (fra hvem, vides ikke) et lad fuldt. Der blev til både Simon og jeg, så vi kan få det bedste ud af det vi måske når at få lagt i jorden inden sæsonen er ovre! ;o)

Jeg har søgt viden om Simple Living. Det er vel egentligt ikke noget særligt nyt, men for mig bliver det stort, kan jeg mærke!
Jeg vil gerne lave om og bygge noget nyt og anderledes op. Jeg indvolverer mig i mange spændende projekter og finder inspiration og energi i det (derfor kan jeg sidde her og være lysvågen kl 01.00) og kan slet ikke holde op igen!
Men det er lidt synd for min familie, så derfor vil jeg gerne systematisere det hele lidt og organisere mig.
Jeg har anmodet om at komme med i et simple living netværk og håber sådan, at de svarer hurtigt positivt. Jeg vil gerne lægge links ud, så andre interesserede kan kigge rundt, men det er der min tekniske snilde faktisk kommer til kort, så jeg må lige have lidt bistand af en prof: Jeg ringer til Mette!! ;o)

Jeg vil gerne finde nogle at dele mine tanker med, så hvis nogen er interesserede, så meld jer endeligt på banen. Jeg er game!

Nå, nu må jeg hellere... jeg skal jo op igen kl. 5.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Your website has a useful information for beginners like me.
»

Anonym sagde ...

Hi! Just want to say what a nice site. Bye, see you soon.
»