Pakke-sjov

Vi taler meget om det, men gør ikke så meget ved det: pakkeriet.

Vi har lavet den fineste pakkeliste og den er i dag blevet gennemgået af en ekspert (Martin), som sagde den så fornuftig ud (= vi er ikke gået HELT over gevind) og vi er begyndt at lægge ting og sager frem på sovesofaen i kontoret... en hel del ting og sager!
I dag har vi dog sendt en kurer afsted (far, som kommer til Kastrup og vinker til os, når vi kører op ad rulletrappen) med de første 40 kilo, som mest bestod af tøj til børnehjemmet, men også af en autostol til Rasmus og tre glas af Dorthes mors hjemmelavede marmelade! ;o) Vi har haft vores kvaler i forhold til om vi kan være i bilen overhovedet, når vi skal til København på torsdag, men det hjalp at far ville tage de to store tasker med.

Den forgangne weekend har være festlig. Vi har ædt og drukket med venner og familie, så vi er helt færdige over det.
Men vi har ikke pakket endnu!
"Vi når det nok", siger vi til hinanden.. og det gør vi da ganske givet også, så no worries. Vi er gået i træningslejr til Afrikansk laid back livsstil og jeg tror vi kommer til at trives med den!

Drengene er helt klar.
Rasmus kan klart og tydeligt fortælle om både Afrika/ Uganda og flyvemaskiner og gør det gerne. Han er SÅ klar!
Mads har i dag fået en forskudsjulegave i form af en højtønsket (lyserød) GameBoy givet af Mormor og Morfarene. Nøj, hvor blev han glad for den og hans storebror siger, han er helt ferm til at spille på den allerede. Og heldigvis kom Mikkel forbi (nabo) og så den. De er 'lidelsesfæller' udi lyserød de to, så det betød en masse for Mads, at Mikkel fik set hans nye lyserøde erhvervelse! (ikke eet ord om faderens følelser i dén anledning!)
Casper har lagt sidste hånd på sin og Niels' Morgensang til på onsdag, som er hans sidste dag. De slutter af med at spille Drengene fra Angoras 'Rejsesang'. En værdig afslutning, må man sige! :o)

Torsdag morgen kører vi til Kastrup til Michael og Jane og Benjamin (tillykke med de to år i dag, søde fætter) og Bertha og Bonko. Vi skal altså lige nå at hygge os med dem inden vi drager af. Og de har lovet at passe på vores delfin (ja, det er bilen jeg taler om!) og vores vinterjakker imens vi er væk. Michael kører os også til lufthavnen, hvilket letter os for en del logistiske hovedbrud i forhold til, hvordan man får fragtet 5 mennesker og dén mængde bagage, vi uden tvivl har, ud til Terminal 3 i Copenhagen Airport uden at hyre 4x44 til jobbet!

Og så venter der os nogle spændende timer, ikke mindst security kontrollerne både i Kastrup og ikke mindst i Heathrow, som vi frygter mest!
Det kommer I nok til at høre mere om...

Vi ses på den 'anden side'.
(Linket ligger i baren til højre.)

Kærligst
Cirkus Wichmann



P.s. Vi har forresten hørt fra Dorthe, at containeren er ankommet til Uganda... så nu tør vi godt HÅBE på, at vi kommer til at være med til at pakke ud! ;o)

Nedtælling...

Man må sige vi er på "sidsten" her på Helsingborggade. Det bliver helt vildt.
Vi hører, at folks liv forandres af halvanden uge i Afrika... så hvem ved, hvad 6 uger gør ved os?! :o)
Wigger, Mads og Rasmus har sidste dag i morgen, inden de starter orlov onsdag. Casper har orlov fra Fritteren, men fortsætter i skolen til og med onsdag d. 22.
Mig?! Jeg har omkr. 1.000.000 projekter kørende jeg skal se om jeg kan afslutte eller sætte på stand-by inden næste onsdag... hvis ikke, så er der jo sådan set bare ikke noget at gøre ved det, for orlov er orlov.
Jeg hørte forleden, at hvis man ville måle, hvor uundværlig man er, så skal man stikke fingeren i et glas vand og måle hullet, når man har trukket den op igen! Så mon ikke Z2, FCO og alle andre klarer sig uden mig i 6 uger?
Det tror jeg nok, de gør! :o)
Casper leger på livet løs. Han er ved at udfylde hele decembers "kvote", Mads og Rasmus er hjemme-hygge-drenge og det gør de så på livet løs. Her hersker rimelig ro, vi har endnu ikke fundet ud af, HVOR meget vi skal have pakket... det finder vi ud efter weekenden, hvorpå vi sikkert går i panik!
Dén tid, dén fornøjelse. ;o)

Av, min arm!

Så blev vi vaccineret - alle fem og det var med delt fornøjelse.
Men selvom ungerne skreg om kap, betragter vi sceancen, som vellykket.
Det gør squ også ondt på os andre at få 4 stik i armen, men vi har dog selv valgt!

Men det var en sød pige, der stak os og hun gav en slikpind bagefter, så hun blev hurtigt tilgivet!
;o)

Det var egentlig meningen at en af lægerne fra arbejdet, Jesper, skulle være bøddel, men det viste sig temmelig vanskeligt at være autonom på vaccinationsområdet, så vi endte med at kapitulere og bestille tid, hos vaccinationer.dk, som vi hermed anbefaler til alle, der skulle finde på at drage imod de farlige fjerne himmelstrøg.
Der var fantastisk service og god stemning og så er det billigt!
Fjong!

Fredag skal forældrene ud at brænde et gavekort af, som vi har haft (næsten) alt for længe. Det var faktisk vores julegave fra Dorthe, så det er da på høje tid vi får det brugt.
Lørdag skal jeg ud med Lotte og søndag skal vi til barnedåb hos Daniel. Det glæder vi os allesammen til. Mon Christian er i slips og jakke? Og hvad med Daniel?
Det melder historien ikke noget om, men det hører I om senere.

Drengene og moaren har lige været 3 pragtfulde dage i Virum og Lyngby.
Ikke dårligt med lidt efterårsferie.
Vi var i Zoo pg slappede ellers bare af. Drengene legede vildt og inderligt. Det bliver dejligt snart at ses igen på Røde Mølle.
(billeder kommer senere, de ligger endnu i kameraet)

Så er der bestilt transport af et stk container til Kampala!

Så tror vi nok det var dét. Jeg har i hvert fald inviteret transportfirmaet til at afhente containeren... ANYTIME!
Den blev PROPFYLDT i dag. Der måtte hånd på, da den ene side skulle lukkes:


Og den anden side så sådan ud:


Nåh, ja. Den ene trætte indsamler så sådan ud:


Hvis ikke den når at blive hentet kan vi måske få et billede af os alle derude, men ellers må I tænke jer til det!

Se, dèt er bare dejligt!

Forberedelse - part I

Så skal vi til det med pas og visumansøgninger.
Det er ikke lige sådan bare at tage et pasbillede i vore dage! Jeg ved ikke, hvem den syge stodder er, som har siddet i en sen og usædvanlig kedelig (må den have været) nattetime og fundet på alle de restriktioner der er på noget så simpelt, som et foto, men hvis I møder ham, så hils fra mig og sig, at han ikke er rigtig klog!
Nå, men det er dælme heller ikke let, når man ikke må smile, så her er lige et par ny(de)lige snap's af 'I bambini'. Værs'go' og download! ;o)

Ugandaturen

... kan I selvfølgelig følge med i på bloggen.
Jeg har lavet en side specielt til denne begivenhed: Wiggerne goes South.
Link finder I i margin til højre.

Update

Nå, man kan jo godt skrive her, selvom man ikke lige har nogle billeder at lægge ved!
Det går på jävla settet her.

Vi stresser lidt og det går ud over os alle.
Wigger og hans ven, Jens, er gået i gang med deres firma setup og det flder en del inde i knolden på Wigger, må man sige.
Det er helt naturligt og han øver sig, som en gal på at fordele tingene og bruge kalenderen. Han er ikke så god til at få tingene ud ad hovedet og ned på f.eks. papir og det bliver man jo nødt til en gang imellem, hvis hovedet skal holde, ikk'? Det er derfor Dumbledore har sit Erindringskar, fordi det er lidt lettere at skelne tingene, når man ser på dem, sådan lidt fraoven.
Men an er vældig opmærksom på det og det er jo et stort stykke hen ad vejen for ham, tror han (og jeg).

Selv har jeg stadig lidt bøvl med at få containeren afsted, men det skal nok løse sig.
Ugandaturen er også gået ind i sidste planlægningsfase, hvor jeg, for alvor, skal til at have overblik over alt fra billet, over forsikringer til tasker og tøj og vacciner! Pyh! Men det hjælper på det og det bliver FEDT!

På skolen arbejder vi med legepladsen og i bestyrelsen er der også lige lidt: vi skal have planlagt pædagogisk dag om forundringsparathed til starten af november, bl.a..

På jobfronten handler det vist mest om at styre sig fra nu af!
Jeg skal Diplomuddannes og det har jeg tænkt meget over, hvad jeg vil med det osv., men det starter først op i efteråret næste år, så det kan jeg slappe lidt af overfor.
Jeg har mit mobiliseringsprojekt, som kører derudaf, men hvor det er umådelig svært at finde litteratur.
Jeg har lige været afsted til møde i the Diabetic Foot Study Group, et par helt forrygende dage i Helsingør og jeg er klar til at tage til Holland til maj og til at stå på podiet selv i Rom i 2008! Det skulle projektet gerne ende ud i, for så kommer vi afsted gratis! Det er en rigtig god crowd, der er der, af alt fra sygeplejersker over skomagere og fodterapeuter til læger af enhver art. Fedt.
Jeg har også de studerende og vi skal til at køre med flere af slagsen på samme tid. Og som noget rigtig spændende har vi fundet ud af at få en uddannelsesenhed op at køre, Ulla, som har assistent eleverne, og jeg sammen med vores kliniske sygeplejelærer. Det, vi har gjort i dén forbindelse, skal vi også til at beskrive og evt. skal jeg tale om det på sygeplejefagdagen næste år. Jeg arbejder enormt godt sammen med Ulla. Hun er ligeså ud af posen, som jeg er, hvilket sikkert kan lyde voldsomt af og til, men vi renser da luften med det samme. Det er enormt vigtigt at arbejde godt sammen med sine kollegaer og jeg har de bedste! :o)

Nå, men der er altså lidt stress på, som I nok kan se og tiden flyver og før vi får set os om er det den 23. 11., hvor vi tager afsted.

Ungerne lider lidt under det også. De er utroligt kontaktsøgende og Casper folder sit Wichmann'ske temperament ud i fuldt flor! Vi har nok brug for at forpuppe os lidt, for at få lidt styr på det, så det er ikke sikkert vi lige kommer til at være så opsøgende og det kan også godt være vi bliver nødt til at afslå nogle gode tilbud de næste uger.

Vores tid bliver fra nu af delt op i før - og efter Uganda. Det er den eneste måde vi kan gøre det på, så vi selv kan få sjælen med.
I må ikke tænke ilde om os, hvis vi ikke ringer. Det er IKKE fordi vi ikke kan lide jer, men vi kan bare ikke nå at se jer alle inden vi tager afsted!
Vi tror dog på, at Casper er klar med en Power-Point præsentation om vores oplevelser, når vi er hjemme igen?!
Den viser vi sikkert rigtig gerne! ;o)

Det var vist det for denne gang... oge det var jo da heller ikke så lidt!

Mads' føds i Legoland

Som man kan se havde vi en dejlig, omend noget videre våd, dag i Legoland den 21. 8..
Mads morede sig herligt ... og det er jo dét det hele handler om, ikke? :o)

Næstsidste hånd på containeren

I dag har martin og jeg så lagt det vi troede skulle være sidste hånd på containeren. Det viser sig nu, at vi er så gode til at pakke og stoppe huller ud, at vi har plads tilbage i containeren. UTROLIGT!!
Så hvis nogen ligger inde med nogle skolemøbler, så ring lige!! ;o)

Vand, vand, vand...

Den dejlige sommer skyller vi nu af os med rigelige mængder vand.
Desværre har Odense Kommune ikke lige lagt store rør nok ned i gaden og til pumpestationen bagved husene... så vi oversvømmes i dén grad af vand i Helsingborggade.
Dette har bragt et helt nyt fænomen til gaden: selv ved den mindste byge vil man, hvis man kører forbi, se 3-4 mænd (gerne flere!) stå med rø... i vejret og glo ned i een af gadens kloarker. Dette er fordi de kun kan se ned i en ad gangen, for havde de kunnet, ville de stå alle steder og kigge samtidig, alt i mens de gisnede om, hvor vandet først ville stige op over det øverste trin! :oD
Hvis man lige skal tage de negative briller på, må jeg sige at det er pænt belastende at være bange for (mere) vand i huset, hver gang DMI lover byger. Vi begynder alle at tænke grimme tanker om, hvad det mon gør ved husene at være fugtige hele tiden. Vi har indtil nu haft 3 sikre gange med kloarkvand i kælderen (fra 10-120 cm) og 3 gange, hvor det har været "lige ved"... ØV!
Nå, men det styrker nabofællesskabet om ikke andet og det har drevet mig i bllækhuset, så hold øje i lokalsprøjterne!!!

Mads 5 år!

ENDELIG!
Det har han dælme ventet længe på, men den 21. 8. kom dagen omsider, hvor Mads blev 5 år gammel. Det er BARE hårdt at være den, der sidst har fødselsdag... og så så længe efter de andre!!
Mads tog forskud på glæderne søndag den 20. med fødselsdag for familien og de få udvalgte (hans helt egen beslutning) og han havde en dejlig dag

(På dagen tog vi i Legoland, men jeg har ikke lige billederne klar endnu!!!)

Gruppetur til Svanninge Bakker

Lørdag den 19.8. var vi på gruppetur i Svanningebakker med Caspers gruppe. Det var nu ikke fordi der var mange med, men vi der var, hyggede os totalt. Dog var det et minus at der var fantastisk mange hvepse, som desværre stak de mindste. :o(
Jeg havde Casper (se'fø'li') og Mads med og så havde vi fyldt bilen op med Jorge, George og Charles.


Ungerne var støvede og beskidte helt ind i ørene, da vi kom hjem og de havde klatret i træer og op af bjerge og klaret Tarzanbaner og været på skovtur.

Det var en rigtig dejlig dag, som kunne være en god tradition - også med vennerne! :o)

Ezendo i 1000 årsskoven

Jeg kan se, at Ezendo er flyttet.
Tilgengæld skal vi afsted 2 gange i september! Juhuu!!! ;oD (den 3. og 24.)

Jeg tager med, kan ikke lade være. Jeg fylder gerne bilen, så bare kom med.
Jeg håber på at kunne få en tjans på kroen, så de ungersvende ved, hvor de kan finde mig i tilfælde af akut behov for hjælp.

Tjek Dragon's Lairs hjemmeside (link til højre, kan jeg sige med slet skjult stolthed!)

Vi har haft gadefest på Helsingborggade i sidste weekend. Det var en rigtig rigtig god dag, som startede med rundbold... hvor vi blev godt og vel våde, for det stod ned i stænger fra start til slut! Det var sjovt, med glidende fald ved hjørnerne osv.


Derefter var der grill i et telt på vores nabos plæne og hygge og fællesbadning til LANGT ud på natten!


Nå, ja. Når man skal, så skal man...

En alt i alt fantastisk hyggelig aften.


Op til sidste weekend var vi et smut på Sjælland, først i Lisa og familiens sommerhus i Grevinge, hvor ungerne hyggede og de voksne klogede sig... nogle af dem:

Imens andre bare fjollede:

Vi var ved fantastisk strand, hvor Rasmus kunne komme til at boltre sig i vandet og han ELSKEDE det.
Det gjorde de større børn også, men de har jo prøvet det før.
Det er fedt at vores unger leger godt sammen, når vi ses, også selvom det ikke er så tit længere og selvom de store trak sig lidt og fnisede en hel del inden de faldt i søvn...!

Derefter havde vi en dejlig fredag på Ama'r hos Michael, Janne og Benjamin, som dælme også bliver større og større og, tror jeg, bliver insektolog. I hvert fald gik han ufortrødent til værks i jagten på div. insekter, som han stolt viste frem og han var squ også ferm til at finde og fange dem, må jeg sige! ;o)
M & J havde fået alletiders rigtigt flotte køkken og går om lidt igang med nyt tag og tagkonstruktion. Pyh-ha, godt det ikke er mig lige nu.
(desværre heller ikke billeder herfra, ved ikk elige, hvad der gik galt denne gang!)

Familietræf

Vores ferie startede med en RIGTIG hyggelig dag/aften/nat i Søndergade, hvor alle havde det super (mener jeg at kunne bedømme!!!)
Vi var mange mennesker, så der var ikke sovepladser indendørs til alle, derfor så den ældre generation (Undskyld, geschwester Petersen m mænner) sig gudskelov nødsagdiget til at overnatte i igloo'er under tilnærmelsesvist åben himmel, imens den unge generation retteligt dasede indendørs. Lækkert! :o)
Dejlig lørdag/søndag, som sluttede med at vi drog mod midt/vest-Jylland til 14 dages sommerhusferie!

På besøg hos Daniel

Og så var vi lige på besøg hos Daniel og Christian - og ja bevar's, også hos Mette og Allan.
Daniel var i top form og åd sand til den store guld medalje, noget han nu er forment adgang til, indtil han kan styre sig og spise mindre portioner ad gangen!
Christian udfyldte sin mentorrolle til fulde. Han er ikon for både Casper og Mads, så han er heldig. ;o)
Til august tager vi ham med til rollespil og det glæder vi os meget til!

Dejlig familie, som vi er enormt priviligerede at kende!

Goddag igen, vi er tilbage!!!

Vi er hjemme igen efter DEJLIG ferie, hvor vi til fulde erfarede sommerhusejernes lyksalighed... det er da fedt at have et refugium, som det vi låner hvert år, især når vejret er godt!
Vi havde pakket 'the works', rustede til 14 dage i middelmådigt vejr, som vi har haft de sidste 4 år, men HELDIGVIS fik vi ikke brugt mere end en brøkdel af tingene... der var simpelthen ikke tid, når vi også skulle være ude og hygge os på terrassen og på stranden hele tiden!!!

Og vi var LANGT ude på landet, hvilket ses på naboens fremtoning, som fascinerede det yngste skud på stammen noget videre! Han har faktisk taget en af den slags kvantespring, kun intensivt samvær i familiens skød kan fremelske: Han taler KONSTANT!
Det kan jo være svært for de, der tidligere har mødt ham og kender ham som 'den tavse type', at munden ikke står stille på ham! Men det er faktum at han er, som min onkel Jørgen: Han har ventet i 2 år med at tale, men til gengæld taler han bare rigtig godt (en mors bedømmelse) fra starten af! ;o)

Vesterhavet er dejligt.
Strand, sand og vand er lige guf for en Wichmann og ungerne elskede livet i ferielandet. Dog skal det, retfærdighedsvist siges, at de til sidst faktisk ikke GAD på stranden, så det er desideret usandt når nogen siger. at børn i dag ikke kan få nok af det gode... dét kan de!

Vi var, som altid i Holstebro og drengene var den obligatoriske tur oppe på 'den falske klippe'. Rasmus var egentlig også med, men ville ikke fotograferes!

Og turen gik også til Thyborøn en af dagene sammen med far. Der fik vi faktisk ne hel dag til at gå: lysstøbning, bolschelavning, glaspuster og sneglehus så vi og så var vi i Jyllandsakvariet, hvor vi var i nærkontakt med både krabber og hajer og Kystcentret, hvor vi stiftede et nærmere kendskab til elementernes uudgrundelige ætiologi. FEDT!
Vi spiste også friskfanget fisk i 'Den røde hal' ved havnen og havde i det hele tage en fantastisk dag, som Far var primus motor i.
Vi hygger os gevaldigt ved at tilbringe feriedage sammen med morfar og det bliver mere hverdagskost fra 1.1., hvor far går på efterløn (eller-hvad-det-nu-end-hedder?!). Drengene glæder sig til at tilbringe meget mere tid med ham. Så ved du det, far! :o)

Nu er vi så, som sagt hjemme igen og det er også dejligt med seskablighed, så vi faktisk ikke har pakket helt ud endnu! Da vi kom hjem var Kristian og Emil og Christina nemlig kommet på besøg og det var den bedste hjemkomst man kunne ønske sig!
Ungerne hyggede og vi slappede og fik indhentet lidt sommersludren med naboerne, så det var perfekt! Jeg fik ikke taget billeder, hvilket jo i bund og grund er forkasteligt. SORRY! (og: Christina, tog du nogle??)

Vi ses i eftersommerferien

Projekt-obstipation

Jeg knokler med et mobiliseringsprojekt på arbejdet. Det er udfaldet af den opgave jeg skrev på efteruddannelsen og min ambition var at være i stand til at kunne præsentere en klinisk retningslinie for mobilisering af diabetespatienter med fodsår til 5. modul af efteruddannelsen i marts.. jeg begynder oprigtigt at tvivle på at projektet lykkes.
Der er bare SÅ mange sider at læse, på SÅ mange forskellige sprog og mere end halvdelen af dem skal vi garanteret ikke bruge!
Men der er hjælp på vej fra vores udviklingssygeplejerske i afdelingen. Jeg skal mødes med hende i morgen og så kan hun forhåbentligt udstyre mig med en masse fif, der gør hele processen meget lettere... (NOT!)
Min souschef siger, at det altid er starten, der er det væsrte og jeg tror hende: Det kan vist ikke blive værre! ;o)
Nå, jeg tager mappen med alle artiklerne med på ferie og... så har jeg den jo, hvis det skulle regne en dag, hvor alle drengene beslutter sig for at sove hele dagen!
Bare dejligt.

HURRA

Jeg tror squ det lykkedes! Tjek lige om der er links i menuen til højre... er der det?

Tak, Mette. Computerhaj! ;o)

Legoland

Vi har været på en dejlig tur til Legoland - igen. Det er en rigtig god ting med sådan et årskort, er det! :o)
Denne gang var vi sammen med Michala fra efteruddannelsen og hendes drenge, Christian og Malthe.
Det var desværre overskyet og det medførte en utrolig bunke mennesker i Billund, så vi brugte lang tid i køerne.
Og jeg oplevede det sælsomme at blive tisset ned ad nakken! Malthe, som lige har smidt bleen, blev forskrækket over en kanon, der skød og lækkede lidt... desværre sad han på mine skuldre, da det skete...
Nå, men jeg fik en ny bluse og han overlever forhåbentlig uden for store mén og uden at blive mobbet alt for meget. Det er jo ellers sådan een, der er selvskrevet til en konfirmationssang!

Rasmus var også ude at prøve flere ting og hyggede sig med det, sammen med sine store brødre.
Der skete flere spændende ting: Casper var rigtig sød til at hjælpe med at pass på de mindre børn og gik på et tidspunkt afsted med Christian til toilettet... men de kom ikk etilbage igen! De var væk, fuldkomment og aldeles, indtil ca 15 lange minutter og en del eftersøgning senere, da de dukkede op ud ad det blå: de var kommet til at gå forkert, men fandt stille og roligt og uden panik selv ud af det og fandt tilbage til de efterhånden ret svedige (der var RIGTIG mange mennesker i Legoland) mødre. Fanme fedt med sådan en stor rolig dreng!

Sprogfremskridt

Rasmus taler!
Ja, det er sandt. Han er dubuteret, som mælende individ!
Den 27.6., på sin mormors fødselsdag, pegede han ind på vuggestuens legeplads, da vi gik hjem og sagde de nu berømte ord: "Det ik mig bil"!
Sådan!
Det er ikke megt han har sagt indtil nu, men så lægger han ud med en hel sætning med 4 ord!
Supermand.

Jeg skal retfærdighedsvist sige, at det i weekenden gik op for mig, hvorfor han ellers er så stille (bortset fra at han er genert, altså): Da jeg gik hjem fra stranden med alle mine dejlige drenge talte de to store i munden på hinanden uafbrudt i 15-20 min og da vi generelt er en meget verbal familie, så er der jo altså ikke noget at sige til, at Rasmus har gemt guldkornene til en lejllighed bød sig!
Nu er det jo nok ikke noget andre har undret sig over, men sandheden om ens nære familie opdager man så åbentbart først selv til sidst...
Nå, men fra nu af kan man altså (i fald man tilbringer så lang tid sammen med Rasmus, så han tør op!) høre ham sige mange på hinanden følgende ord. STORT!

Myggeallergi?!

Her ser I Mads med gevaldig hævet øje!
Vi tror måske det er en myg, der har været efter hamimens han sov!
Kønt var det ikke, men 1/2 tbl. Zyrtec (eller hvad de nu hedder for tiden) om dagen i et par dage og han så næsten helt almindelig ud igen. Lige da han vågnede og ikek kunne se, var han ikk eså stolt af det, men nu synes han det er rigtig sejt, at han så sådan ud!
Små hjerner, små glæder som man siger! ;o)

Jeg skylder at bevise, at Mads nu igen har to øjne:

Grill i Middelfart

Vi har været til Grill hos mor og Søren, da vi kom hjem fra Skive den 16. 6.. I den kommende weekend skal vi lige nå et familiearrangement i anledningen af mors fødselsdag. Der skal vi ses med 'geschwester Petersen' m.fl. og det bliver rigtig hyggeligt. Vi kommer desværre til at måtte undvære Kristian og Amil, da de er på ferie med deres far, men dem ser vi så forhåbentligt senere på måneden, når de har været på højskole i Oure...

1. weekend i Juli

Vi har været på en pragtful weekend til Lohals i Jens og Sandies sommerhus. 4 voksne og 6 unger er noget nær den perfekte kombination, sådan en sommer weekend!
Og det var badevejr. Selvom det kun var Isabella, der var helt under, men alle var vilde med vandet, selvom Adam g Rasmus bedst kunne lide at stå på broen eller på stranden og kaste sten i vandet! Søndag var vandet meget varmere, men der havde jeg så droppet badetøjet, hvilket jeg fortrød bitterligt da jeg mærkede det friske og (vil jeg anslå) 18-20 grader varme vand!
Jeg må på den i sommerhuset i næste uge!

Ellers har vi pakket container. Nu siger jeg "vi", men det var mest Wigger, Martin og vores dejlige nabo, Simon, der pakkede. Jeg var hjemme med ikke mindre end 7 børn: vores egne, Jens og Sandies og Martins Anne Sofie, som bare kommer totalt godt ud af det med Casper! :o)
Vi hyggede hjemme i badebassinnet og var på besøg hos Christian Hviid, som tog os med på legepadsen, sammen med Mette og Daniel selvfølgelig, imens mænnerne knoklede ude i Vissenbjerg. Resultatet ses her:

Der er stadig plads til lidt mere. Vores nye nabo, Jakob, er ved at se om han kan skaffe et svejseanlæg og andet og MArianne og Torben har gang i nogle pc'ere.
Folk har været helt forrygende flinke til at hjælpe. Det er virkelig dejligt.
Vi stier mod afsendelse i august, så er der en reel chance for at den er kommet frem, når vi kommer til Uganda i slutningen af nov.

Liverollespil

I dag, søndag, har Casper og jeg været i 1000-års skoven og deltage i liverollespil i Ezendo. Det var forrygende.

Man må først komme med alene, når man er 10, så derfor havde Casper sin moar med på slæb. Iklædt kapper og div. våben og eleksirflasker drog vi afsted til grænseland sammen med mindst 100 andre, for at leve i en verden i et parallelt univers.
Det var fejende flot vejr og vi var forklædt, som mennesker.
Vi endte i oprørshæren og jeg blev slagtet af den kæmpeste ork jeg nogensinde har set! Han var ikke meget for at blive angrebet af en kvinde, kan jeg vist roligt sige. Heldigvis kom en spilleder forbi og helbredte mig!

Det er ikke helt almindeligt, derude i 1000-års skoven, når man står i kø, for at høre oplæget til dagens spil og venter på at blive sluppet løs. Man står op og ned af elvere, sorteelvere og orker, der er korsriddere, halvdæmoner, sorte præster og endda et par dværge. Alle ivrige for at komme igang og så slippes man løs, går op ad bakken til Ezendo og hold da op, hvor er det flot.

Jeg må sige, at oprørene udviklede sig lidt uheldigt, for deres leder var ret så keen på at blive konge, så han har desværre allieret sig med de ondeste præster, der findes, og vi var vidende til et frygtindgydende ritual (da vi alle var blevet genoplivet efter slaget mod orkerne), hvor blen kronet i Sauels navn. Brrrr, gyseligt.
Vi gik op på kroen bagefter og spiste vores medbragte mad og nød spillerne omkring os. Derefter ville Casper gerne hjem.
Næste gang vil han gerne have et par venner med.
Det skal forståes, som en invitation til alle, der har lyst. Jeg skal nok tage med; jeg tror, jeg vil se om der er arbejde til mig på kroen...

Jeg har forsøgt at lægge et link til Dragons Lairs hjemmeside. Der kan man under det grønne banner se billeder fra spillene. Måske kommer der også billeder af Casper og jeg, hvem ved.

Links

Jeg FATTER det ikke!
Jeg har gjort PRÆCIST, som der står i vejledningen og alligevel dukker de mange links jeg har lagt ind ikke op i menuen til højre...
ØV!

Må vi præsenterer: Ét stk møbelpolstrer!

En glad mand i sin stol. Wigger blev Svend i fredags med karakteren 10.1 (gennemsnit af tre karakterer), så han er godt tilfreds.
Her er lige et billed af stolen uden glad mand i:



Han så sig kun slået af sin veninde, Chris, som fik den højeste karakter på 10.9!
Det er altså en rigtig fed tøsestol, det siger jeg jer! Chris arbejder i Smallegade indtil oktober og derefter åbner hun sit eget værksted i Rørvig.
Her er hele holdet:

Hvor var vi andre?
Jo, i dagene optil holdt vi os hjemme i Odense og ringede så lidt, som muligt, for stressfaktoren var omkring 1000!
Vi gjorde klar til, at Casper skulle på lejr onsdag til fredag.
Han blev kørt afsted onsdag formiddag, sammen med sine venner George og Charles til et fedt sted i Blommenslyst, Lille Grynborg, som er et B&B i fortryllende og særdeles børnevenlige omgivelser.(med lidt held kan man finde et link i menuen til højre...)
Her skulle Casper så bl.a. fejre sin 8 års fødselsdag (Argh!! Allerede 8?!?)
Torsdag kom vi alle ned fra morgenstunden med boller, gaver og kager, men ungerne havde næsten ikke tid til at tale med os, for de var optaget af alt det, der var at se og gøre på området og de havde også perfekt vejr til at gøre det i, så vi fortrak hurtigt. Vi nåede dog lige at høre, hvorfor Casper havde et plaster på sit skinneben: Han var blevet stanget af den dérboende ged! Nærkontakt af 1ste grad med naturen for Casper W.!

Mads og Rasmus skulle til mormor og morfar i Middelfart torsdag/ fredag. Mads glædede sig AFSINDIGT. De blev kørt derhen torsdag ved middagstid og skulle være der til fredag eftermiddag/aften. Rasmus var også klar over, at han skulle være der uden mor og far, men alligevel var afskeden lidt hård. Han var dog i fin form, da vi kom fredag, så det var vist ikke sååå slemt endda uden forældrene!
Det er ikke så tit Mads er Storebror, dén rolle har Casper jo faktisk patent på, men når det sker er det fedt at se ham klare den flot. Han træder virkelig i karaktér, som den fantastiske store dreng han er, så snart man giver ham lidt ansvar. Dejligt.

Dagene i Skive forløb med at æde og drikke og sove så lidt, som det næsten er fysisk muligt. Vi så i dén grad Skive by Night og var selvsagt lidt matte i sokkerne, da vi kom til Middelfart, hvor familien havde arrangeret grillaften, for at fjre WIggers flotte resultat. Mor syntes alligevel det var for galt, at vi ikke selv arrangerede noget! ;o)
Jeg fik hilst på alle de mange mennesker, der har været en del af Wiggers liv i de 4 år han har stået i lære (det er trods alt sammenlagt 1 år, han har været i Skive) og de var alle fantastiske mennesker. Jeg håber virkeligt vi kommer til at se dem alle i fremtiden.
De var i øvrigt allesammen startet for sig selv, så det fik vi lidt blod på tanden efter... Men nu tager vi lige til Uganda først! ;o)